Lov

om

anerkendte Sygekasser.

Stadfæstet af Hs. Maj. Kong Christian IX., den 12. April 1892.

I. § 1.

Enhver Sygekasse, som er en Forening af Personer, der have sluttet sig sammen for ved bestemte Bidrag at sikre hverandre gensidig Hjælp i Sygdemstilfælde, har Ret til at faa offentlig Anerkendelse og den dermed forbundne Støtte af det offentlige, naar den fyldestgør de i denne Lov indeholdte Forskrifter, og dette efter Sygekasseinspektørens Indstilling godkendes af Inderigsministeren.

Anerkendelsen meddeles af Indenrigsministeren og offentliggøres af denne.

Anerkendte Sygekasser have Ret til at optage Medlemmer, der kun yde Bidrag til Kassen, men ikke have Ret til Hjælp af denne. Disse Medlemmer have imidlertid ikke Adgang til de Fordele, som denne Lov hjemler, og de komme ikke i Betragtning, naar der i Medfør af Loven tages Hensyn til Medlemsbidrag eller Medlemstal.

§ 2.

Begæring om Anerkendelse indsendes til Sygekasseinspektøren ledsaget af 1) et Eksemplar af Kassens Vedtægt, 2) en Fortegnelse over Medlemmerne med Angivelse af disses Alder og Livsstilling, 3) en Udskrift af den Beslutning, i Henhold til hvilken Anerkendelse søges, samt 4) for saa vidt det ikke er en ny oprettet Kasse, det sidste Aars Regnskab.

§ 3.

For at faa og beholde offentlig Anerkendelse maa en Sygekasse som Regel have mindst 50 Medlemmer.

Under særlige Omstændigheder kan Anerkendelse meddeles en Kasse med et mindre Medlemstal, dog ikke under 30, og en saadan Kasse har Ret til Anerkendelse, saafremt den har Sæde i en Kommune med ikke over 800 Indbyggere. Gaar dens Medlemstal ned under 30, bortfalder Anerkendelsen.

Naar to Kasser, der have mindst 30 Medlemmer hver, eller flere Kasser, der have mindst 20 Medlemmer hver med Sæde i Nabokommuner eller paa lignende Maade nær hverandre slutte sig sammen til gensidig. Sikring af deres Forpligtelser, har enhver af dem Ret til Anerkendelse, om end ingen af dem har et Medlemstal af 50. Gaar det samlede Medlemstal ned under 50, bortfalder Anerkendelsen.

§ 4.

For at faa Anerkendelse maa en Sygekasse enten være knyttet til et bestemt Fag (Handel, Industri eller Haandværk), eller dens Vedtægt maa fastsætte en efter Forholdene i det enkelte Tilfælde passende stedlig Begrænsning for Retten til at være Medlem af Sygekassen.

Gesetz

über

anerkannte Krankenkassen.

Bestätigt von Sr. Maj. König Christian IX., den 12. April 1892.

I.
§ 1.

Jede Krankenkasse, welche aus einer Vereinigung von Personen besteht, die sich zusammengeschlossen haben, um durch bestimmte Beiträge einander gegenseitige Hülfe in Krankheitsfällen zu sichern, hat das Recht, staatliche Anerkennung und die damit verbundene staatliche Unterstützung zu erhalten, wenn sie die in diesem Gesetz enthaltenen Vorschriften erfüllt, und dies auf Vorschlag des Krankenkasseninspektors vom Minister des Innern bestätigt wird.

Die Anerkennung wird vom Minister des Innern mitgeteilt und veröffentlicht. Anerkannte Krankenkassen haben das Recht, Mitglieder aufzunehmen, welche nur Beiträge zur Kasse zahlen, aber kein Recht auf Unterstützung gegen diese haben. Solche Mitglieder*) haben auch keinen Anteil an den Vorteilen, welche dieses Gesetz gewährt, und kommen nicht in Betracht, wenn gemäss dem Gesetz Bezug auf Mitgliederbeitrag oder Mitgliederzahl genommen wird.

§ 2.

Der Antrag auf Anerkennung ist dem Krankenkasseninspektor einzusenden, unter Beifügung 1. eines Exemplars der Kassenstatuten, 2. eines Verzeichnisses der Mitglieder mit Angabe von Alter und Stand, 3. einer Abschrift des Beschlusses, auf Grund dessen die Anerkennung nachgesucht wird, endlich 4. des letzten Jahres-Rechnungsabschlusses, sofern nicht eine neuerrichtete Kasse in Frage kommt.

Ꭶ 3.

Um die öffentliche Anerkennung zu erhalten und behalten, muss eine Krankenkasse mindestens 50 Mitglieder haben.

Unter besonderen Verhältnissen kann die Anerkennung einer Kasse mit geringerer Mitgliederzahl, jedoch nicht unter 30, erteilt werden, und eine solche Kasse hat ein Recht auf Anerkennung, sofern sie ihren Sitz in einer Gemeinde mit nicht über 800 Einwohnern hat. Geht ihre Mitgliederzahl unter 30 hinab, so fällt die Anerkennung fort.

Wenn zwei Kassen, von denen jede mindestens 30 Mitglieder hat mit dem Sitz in Nachbargemeinden oder auf ähnliche Weise einander nahe sich zur gegenseitigen Sicherung ihrer Verpflichtungen zusammenschliessen, so hat jede von ihnen ein Recht auf Anerkennung, wenn auch keine von ihnen eine Mitgliederzahl von 50 aufweist. Geht die gesamte Mitgliederzahl unter 50 herab, so fällt die Anerkennung fort.

§ 4.

Um die Anerkennung zu erhalten, muss eine Krankenkasse entweder an ein bestimmtes Fach gebunden sein (Handel, Industrie oder Handwerk), oder ihre Statuten müssen eine den jeweiligen Verhältnissen anzupassende örtliche Begrenzung für die Mitgliedschaft festsetzen.

*) Ehrenmitglieder, durch deren Beiträge sich bis dahin viele, namentlich kleinere Kassen zu halten suchten.

Den ovennævnte stedlige Begrænsning skal i Reglen være Kommunen. Ligesom dog Anerkendelse kan meddeles saadanne Sygekasser, der ved Lovens Ikrafttræden omfatter flere Kommuner, kunne københavnske Sygekasser omfatte Nabokommuner og omvendt. Inden for Kommunen maa Grænsen ikke, uden Inderigsministerens Samtykke, være snævrere end et Sogn, undtagen hvor der i Sognet findes en bymæssig Bebyggelse med mindst 1,000 Indbyggere, eller hvor Beliggenheden nødvendiggør en snævrere Grænse. Foranstaaende Bestemmelser ere ikke til Hinder for, at et Medlem, der flytter uden for Sygekassens Omraade, kan blive i samme, for saa vidt Vedtægten tillader det. Ligeledes kunne Medlemmer af anerkendte Fagsygekasser, naar de træde ud af deres Fag, beholde deres Medlemsret, for saa vidt Vedtægten hjemler det, og det i øvrigt ikke staar i Strid med Loven.

Er en Sygekasse knyttet til et bestemt Fags Arbejdere eller oprettet for dettes Mestere, Svende eller Lærlinge, skal den indenfor Kassens stedlige Omraade staa aaben for alle Fagets Arbejdere af den paagældende Klasse, kun med de i § 6 nævnte Betingelser.

§ 5.

Endvidere kan Anerkendelse meddeles saadanne ved Lovens Ikrafttræden bestaaende Sygekasser, der omfatte en Kreds af Personer, knyttede til en enkelt bestemt Forretning, eller Virksomhed.

II. § 6.

Medlemmer af anerkendte Sygekasser kunne kun følgende være: ubemidlede Arbejdere, Husmænd, Haandværkere og Næringsdrivende, lavt lønnede Bestillingsmænd og andre med de nævnte i økonomisk Henseende lige stillede Mænd og Kvinder. Dog skulle de ved denne Lovs Ikrafttræden bestaaende Kasser, som inden 6 Maaneder indgive Begæring derom, have Adgang til Anerkendelse, selv om der i dem findes Medlemmer, der ikke falde inden for det angivne Omraade, naar de ere optagne i Kassen, inden Loven stadfæstes. For disse Medlemmers Vedkommende tilkommer der imidlertid ikke Kassen noget Tilskud af det offentlige, ligesom disse Medlemmer ikke have Krav paa de i §§ 12 og 13 nævnte Begunstigelser.

Ingen kan optages i en anerkendt Sygekasse som Medlem, forinden han har fyldt 15 Aar. For øvrigt bestemmes Aldersgrænserne for Optagelse i Sygekassen ved dennes Vedtægt.

Personer, der lide af en kronisk eller uhelbredelig Sygdom, som medfører eller skønnes at kunne medføre en væsentlig Indskrænkning i deres Arbejdsevne, kunne kun optages, naar dette udtrykkelig hjemles i Vedtægterne, og da kun paa den Betingelse, at de ikke have Ret til Understøttelse for den Sygdoms Vedkommende, der konstateredes ved Optagelsen.

$ 7.

Om nogen efter denne Lov kan være Medlem af en anerkendt Sygekasse og med hvilken Medlemsret, afgøres i Tvivlstilfælde af et Udvalg, bestaaende af et Medlem, udnævnt af Kommunalbestyrelsen paa det Sted, hvor den paagældende bor, et af Kassens Bestyrelse valgt Medlém og Kassens Læge. Har Kassen ingen fast Læge, antager den en Læge til at tiltræde Udvalget. Udvalgets Afgørelse kan indankes for Indenrigsministeren af den, hvem Optagelse er bleven nægtet, samt af Sygekasseinspektøren, hvem Afgørelsen skal meddeles.

De nærmere Regler om Udvalgets Virksomhed fastsættes af Indenrigsministeren.

§ 8.

Ophører en Sygekasse eller bortfalder dens Anerkendelse, fordi dens Medlemsantal gaar ned under Minimum, og nogen, der hidtil har været Medlem af en saadan Kasse, inden 2 Maaneders Forløb begærer sig optaget i en anden anerkendt Sygekasse, til hvilken han efter de for denne gældende Regler om de personlige Betingelser maatte have

Die obenerwähnte örtliche Begrenzung soll in der Regel die Gemeinde sein. Ebenso wie die Anerkennung Krankenkassen erteilt werden kann, welche bei Inkrafttreten des Gesetzes mehrere Gemeinden umfassen, können auch die Kopenhagener Krankenkassen Nachbargemeinden umfassen und umgekehrt. Innerhalb der Gemeinde soll die Begrenzung ausser bei Zustimmung des Ministers des Innern, nicht weniger als ein Kirchspiel umfassen, ausgenommen, wenn dieses eine stadtmässige Bebauung mit mindestens 1000 Bewohnern hat, oder wo die Lage eine engere Begrenzung nötig macht. Die vorstehenden Bestimmungen verhindern aber nicht, dass ein Mitglied, welches ausserhalb des Umkreises der Krankenkasse verzieht, in derselben verbleiben kann, sofern die Statuten dies zulassen. Ebenso können Mitglieder einer anerkannten Fachkrankenkasse, wenn sie aus diesem Fache austreten, ihr Mitgliedsrecht behalten, sofern die Statuten dies zulassen, und es im übrigen mit dem Gesetze nicht in Widerspruch steht.

Ist eine Krankenkasse für die Arbeiter eines bestimmten Faches oder für die Meister, Gesellen oder Lehrlinge desselben errichtet, so soll sie innerhalb ihres örtlichen Umkreises allen Facharbeitern der betreffenden Art offen stehen, jedoch unter den in § 6 genannten Bedingungen.

§ 5.

Ferner kann die Anerkennung auch solchen bei Inkrafttreten des Gesetzes bestehenden Krankenkassen zuteilwerden, welche einen Kreis von Personen umfassen, die einzelnen bestimmten Geschäften oder Betrieben angehören.

II. § 6.

Mitglieder anerkannter Krankenkassen können nur folgende werden: Unbemittelte Arbeiter, Häusler, Handwerker und Gewerbetreibende, niedrig gelohnte Bedienstete und andere mit den Genannten in wirtschaftlicher Beziehung gleichstehende Personen beiderlei Geschlechts, jedoch sollen die bei Inkrafttreten dieses Gesetzes bestehenden Kassen, welche innerhalb 6 Monaten einen bezüglichen Antrag einreichen, die Anerkennung erhalten, selbst wenn sich in ihr Mitglieder befinden, die nicht in den angegebenen Kreis fallen, sofern diese vor dem Inkrafttreten des Gesetzes in die Kasse aufgenommen worden sind. Für diese Mitglieder erhält die Kasse jedoch keinen Staatszuschuss; ebenso haben diese Mitglieder kein Anrecht auf die in den §§ 12 und 13 aufgeführten Vergünstigungen.

Niemand kann in eine Krankenkasse vor vollendetem 15. Jahre aufgenommen werden. Im Übrigen wird die Altersgrenze für die Aufnahme in eine Krankenkasse durch deren Statuten bestimmt.

Personen, welche an einer chronischen oder unheilbaren Krankheit leiden, die eine wesentliche Einschränkung der Arbeitsfähigkeit nach sich ziehen kann, dürfen nur aufgenommen werden, wenn die Statuten dies ausdrücklich gestatten, und dann nur unter der Bedingung, dass sie kein Recht auf Unterstützung für die Folgen der bei der Aufnahme festgestellten Krankheit haben.

§ 7.

Ob Jemand nach diesem Gesetz Mitglied einer anerkannten Krankenkasse werden kann und mit welchem Mitgliedsrecht, wird im Zweifelsfalle von einem Ausschuss entschieden, welcher aus einem vom Gememeindevorstand des Wohnorts des Betreffenden ernannten Mitglied, einem vom Kassenvorstand erwählten Mitglied und dem Kassenarzt besteht. Hat die Kasse keinen festen Arzt, so wird ein Arzt für den Beitritt zum Ausschuss angenommen. Die Entscheidung des Ausschusses kann von demjenigen, welchem die Aufnahme verweigert ist, sowie von dem Krankenkasseninspektor, welchem die Entscheidung mitzuteilen ist, durch Berufung an den Minister des Innern angefochten werden.

Die näheren Bestimmungen über die Thätigkeit des Ausschusses werden vom Minister des Innern festgesetzt.

§ 8.

Geht eine Krankenkasse ein oder verliert sie die Anerkennung, weil ihre Mitgliederzahl unter das Minimum hinabgeht, und stellt Jemand, der bis dahin Mitglied einer solchen Kasse war, innerhalb 2 Monaten den Antrag, in eine andere Kasse aufgenommen zu werden, zu welcher er nach den für diese über die persönlichen Bedingungen geltenden Regeln

Adgang, kan Optagelse i Kassen ikke nægtes ham, fordi han har overskredet den i sammes Vedtægt fastsatte Aldersgrænse for Adgang til Kassen, ligesom Bestemmelsen om Forløbet af en vis Frist efter Optagelsen, inden hvilken Hjælp af Kassen ikke kan kræves (§ 18), ikke kommer til Anvendelse i dette Tilfælde.

$ 9.

Optagelse i en anerkendt Sygekasse kan ikke nægtes nogen, naar han fyldestgør de ovenfor foreskrevne Betingelser, saaledes som disse maatte være nærmere bestemte i Kassens Vedtægt.

Ingen maa samtidig nyde Medlemsret i mere end en anerkendt Sygekasse. Er nogen ved sin Optagelse i en anerkendt Sygekasse Medlem af en ikke anerkendt, skal han samtidig med Optagelsen anmelde det for Bestyrelsen af førstnævnte Kasse. Lignende Anmeldelse skal straks ske, dersom et Medlem af en anerkendt Sygekasse tillige har eller erhverver Medlemsret i en ikke anerkendt. Intet Medlem af en anerkendt Sygekasse kan ved at indtræde i flere Sygekasser sikre sig en større daglig Pengehjælp, end hans gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste udgør.

Overtrædelse af de i 2det Stykke indeholdte Bestemmelser saa vel som Svig imod Kassen medfører Tab af Medlemsretten.

III. § 10.

I en anerkendt Sygekasse skulle Medlemmernes Bidrag være saaledes fastsatte, at de i Forbindelse med Kassens øvrige ordinære Indtægter og det ved denne Lov paabudte Tilskud fra det offentlige efter de forhaandenværende Erfaringer maa antages at være tilstrækkelige til Fyldestgørelse af Kassens Forpligtelser.

Naar Indskud udredes ved Optagelse i en anerkendt Sygekasse, skal dette henlægges til en Reservefond.

§ 11.

Til de anerkendte Sygekasser udredes aarlig af Statskassen et Tilskud paa 500,000 Kr.

Dette Tilskud fordeles mellem de enkelte Sygekasser dels i Forhold til deres Medlemsantal ved Aarets Udgang, dels i Forhold til Medlemsbidraget i det paagældende Aar. Den Del af Tilskuddet, der ydes i Forhold til Medlemsantallet, kan ikke overstige 2 Kr. for hvert Medlem, og den Del, der ydes i Forhold til Medlemsbidraget, kan ikke overstige en Femtedel af den enkelte Kasses Medlemsbidrag.

For saa vidt en Sygekasse har Medlemmer, der i Henhold til § 20 Nr. 1 svare et lavere Medlemsbidrag end det for Kassens Medlemmer almindelig bestemte, nedsættes den Del af Statskassens Tilskud, der udredes i Henhold til Medlemstal, i tilsvarende Forhold.

§ 12.

Naar Medlemmer af en anerkendt Sygekasse og deres Børn under 15 Aar, for saa vidt de ere i Hjemmet, optages til Behandling paa et Staten eller en Amts-, Kjøbstadseller Handelspladskommune tilhørende Sygehus, som ikke udelukkende er bestemt for visse Klasser af Personer, gives der Sygekassen Fritagelse for eller Nedsættelse i Betalingen i lige saa lang Tid, som Medlemmet har Ret til Hjælp af Kassen, for saa vidt den syge er bosat i det Distrikt, for hvilket Sygehuset er bestemt, og der foreligger Lægeerklæring om, at Hospitalsophold er nødvendigt. Vederlaget for det nævnte Tidsrum er højst Halvdelen af den ellers fastsatte Betaling for hver indlagt Person, dog at der betales særskilt for Bandager, Ekstravagt og lignende Ydelser.