صور الصفحة
PDF
النشر الإلكتروني

CXXXVII.

Der Dominicaner und Minoriten zu Lübeck Vidimus eines Rescripts des Römischen Königs Albert, an die Grafen Gerhard, Johann, Heinrich und Adolf V. von Holstein und Adolf IX. von Schauenburg, zum Schuße der Stadt Lübeck. 19. Jan. 1300.

Universis *) christi fidelibus, ad quos presens scriptum peruenerit, Prior ac totus conuentus fratrum de ordine fratrum predicatorum in Lubeke, et Gardianus ceterique fratres ordinis fratrum minorum eiusdem ciuitatis salutem in domino.

Noueritis nos serenissimi domini Alberti, Romanorum Regis semper Augusti, vidisse patentes litteras, non abolitas, non cancellatas nec in aliqua parte viciatas, sed omni suspicione carentes in hec verba :

Albertus, dei gracia Romanorum Rex semper Augustus, spectabilibus viris Gerhardo, Johanni, Hinrico et Adolpho, comitibus Holtsacie, nec non Adolpho de Schowenburg, fidelibus suis dilectis, graciam suam et omne bonum.

Ex insinuatione nostrorum fidelium et dilectorum ciuium Lubicensium intelleximus, quod vos contra libertatem et graciam ipsis factam et concessam a vestris progenitoribus eis in receptione theloneorum iniuriam et grauem violenciam inferatis. Nos de fidei vestre puritate, quam ad nos et sacrum Romanum habetis Imperium, gerentes confidenciam specialem, sinceritatem vestram rogamus ainpliori quo possumus studio et affectu, quatinus ciues nostros pro nostra dilectione et reuerentia vobis habeatis in omnibus suis negociis et agendis fauorabiliter recommissos, contra vestrorum progenitorum libertates et gracias ab eisdem ciuibus nostris nulla thelonea inantea exigentes. Ceterum fidelitatem vestram cupimus non latere, quod predicti ciues nostri in Insula, dicta Priwalc, spectante ad nos et Imperium, sicut in priuilegiis diuorum Imperatorum et Regum Romanorum, nostrorum predecessorum, plenius continetur, per vos offenduntur indebite et grauantur, affectuosius vos rogantes, ut prefatos ciues nostros in predicta Insula non impediatis pro nostra et juris reuerentia speciali, permittentes prenominatos ciues nostros eadem insula gaudere quiete et pacifice, sicut hactenus sunt gauisi, Culmini nostro in eo gratissime conplacendo.

Datum apud Ulmam XIIII. Kalend. Februarii, Regni nostri anno secundo.

*) Nach dem angeführten Abdruck S. 30—31, wo die Urkunde nach der Urschrift im Archive der Stadt Lübeck mitgetheilt worden.

CXXXVIII.

Graf Gerhard von Holstein überträgt das Dorf Lugendorp mit allen Gerechtsamen auf das Kloster zu Cismar. 1300.

(Apogr. *) in Arch. Reg.)

In deme namen der hilghen drevaldicheit, Gherardus van der Gnade Godes, Greve to Holsten, gen wünschen wy allen an dem salichmakere. Ghave unde vorleninge de dar scheen van der Heren und Forsten mildicheit, also sich dat wol temet, dat de ghave stede unde vast blyven, also båret sick dat wol, dat se to ewigen tyden untobroken vast blyven, So is des not dat de ghave werden mit waraftighen Breven wol bewaret. Hir umme beghere wy witlick todonde den jeghenwardigen, und den de de noch tokommende sint, dat an de ere Godes, unde an dat loff der Hilghen to erinrien Godes, der reynen juncvrowe Maryen, und des Hilghen Apostels unde Ewangelisten fünte Johannis, der an der dryer loff unde ere de Abbatie in Lübeck is gestichteget unde maket den kop der besittinge des dorpes Lugendorpe, mit aller tobehöringe, alse mit Ucker, Weyde, Wische, teghenden, vischeryen, höltere, Strücke unde mit deme Wolde, de dar steit twischen Cuculune unde Teslavestorpe, dede het Brunswedighe, den unse leve older vader Greve Alff, deme God gnedich sy, der vorbenomeden Abbatie vorkoft heft mit vulbord der Grevinne. Worumme biddet Johann Abbet des Closters to deme Cismer, myt sinen broderen, dat wy Gherard Greve to Holsten dat vorscreven dorp Lugendorpe mit finer tobehoringe vorbendmet, willen gnedighen voreghenen to ewigen tyden, umme unser olderen Selesalicheyt. Hir umme sind my bewogen to des Abbetes innighe bede umme unser unde unser olderen Zelesalicheyt, unde hebben mit rade Gherdes unde Woldemeres unser Kindere deme vorscreven Abbete und broderen, de nu sint jeghenwardich und noch moghen komen an dat Closter to der Cismer, vorlenet und gheven dat vorbendmede dorp, alse vorscreven is, nu unde to ewyghen tyden nummer mer up dat vorbenômede dorp, myt syner tobehöringe vorscreven to sakende van uns efte unsen Erven, mit aller Rechticheit, hoghest efte sidest an hals, an hand mit aller vriheit unde eghenicheit to ewighen tyden to besittende, de Lansten vry to wesende van aller Schattinghe und bede. uppe dat alle desse vorscreven stücke van uns und van unsen erven unvorweldighet stede und vast blyven to ewighen tyden, so hebbe wy unse Ingeseghel mit deme Ingeseghel unses sones vorscreven hanghen an dessen open breff de screven und geven is na der bord Godes dusent Jar, drehundert Jar, an deme daghe der Hilghen Juncvroven Marien Hemmelvart, to Lütkenborch: unde to groter bewisinghe so hebben hir over gewesen Henricus noster Capellanus, her Johan kerkhere to Lütkenborch Nota

*) Möchte vielleicht eine etwas spätere Uebersehung eines lateinischen Originals seyn.

rius nofter, Henricus kerkhere to Oldenborch, Henricus Plebanus to der Hilghen Havene, Marqvardus Zandberch, Marqvardus Ratlowe, Lambertus van Dame, Marqvardus Spore, unde vele ander berve lude, to Oldenborch beseghelet.

CXXXIX.

Testament des W. vom Berge in Lübeck. 1300.

(Aus v. Melle's Privatsamml. lüb. Teftam.)

In nomine Domini, amen. Ego Wiscelus de Monte, compos mentis et corporis, sic meum facio testamentum. Si morte preventus fuero, et si uxor mea permanere voluerit sine viro, tunc ipsa, cum filio nostro residens, dominabitur omnibus bonis meis, secundum nostre justitiam civitatis. Si vero virum duxerit, secundum consilium amicorum suorum, tunc ipsa habebit terciam partem omnium bonorum nostrorum, et duas partes bonorum habebit filius meus. Sed LX. marce den. de omnibus bonis propter Deum dabuntur, ubi meis procuratoribus videbitur expedire. Procuratores constituo, Wernerum de platea piscium, Johannem Papen, et Bernardum Vorlegentgod, et Wolbertum. Hec omnia stabilia tenebo, quin eis notorie contradicam. Testes sunt Domini Consules, Bernardus Cusfelde, et Johannes de Ulsen. Actum Anno Domini M. CCC. Dionisij.

CXL.

Graf Adolf überträgt auf Hartwich Löwe von Erteneburg, Bürger zu Hamburg, einige Ländereien mit allen Gerechtsamen, belegen in

Billwerder. 25. Nov. 1300.

(Ex Cop. auscult. in Arch. Reg.)

In nomine Domini Amen. Nos Dei gratia Adolphhs Comes Holsaciae et Stormariae vniuersis presentia cernentibus salutem in perpetuum. Innotescat et clarescat tam presentibus quam futuris Christi fidelibus vniuersis, quod de matura nostra prouidentia, sano consiliariorum nostrorum accedente consensu et consilio, conferimus liberaliter et donamus Hertwico Leoni dicto de Erteneburg, dilecto

nostro ciui Hammenburgensi, suisque legitimis heredibus, natis et adhuc nascituris, iudicium cum omni iure, proprietate et vtilitate, sicut ad nos spectare dinoscitur, super triginta quatuor iugera agrorum hereditariorum, per omnia, vt sita sunt in insula nostra Billenwerdher secus Biliam, inter Ecclesiam et transitum Zeibbeke Vhere dictum, circa locum, qui Willeresbrake vulgariter nuncupatur, quorum agrorum viginti iugera et amplius vno ad Johannem de Grabowe quondam pertinebant, et tredecim, in quibus Conradus parui Theodorici filius pro tempore residet, spectarie ac hereditario iure perpetuo possidendum, donantes nihilominus predictis, videlicet Hertwico et suis heredibus, vt ad faciendum, dimittendum, vendendum et obligandum, cuicunque vel quibuscunque ipsis placuerit, pro omni eorum vtilitate et beneplacito, sine vlla contradictione, eodem iudicio liberaliter perfruantur. Vt autem premissa in perpetuum robur obtineant debitae firmitatis, praesentem literam conscribi fecimus, et nostri sigilli munimine roborari. Cuius rei testes sunt, noster praedilectus fratruelis Comes Henricus, Hock, Johannes de Slamerstorpe, Joannes de Renowe, Hermanus de Hamme, Henricus de Aluerstorpe, Bertoldus de Horst et Egehardus de Dorn, milites, et quam plures alii fide digni. Datum Anno dominicae incarnationes M. CCC. in die beatae Katharinae virginis.

Concordat praesens Copia cum suo vero originali sigillato.
Johannes Ristede Notarius hac manu mea propria attestor.

Quod ego

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small]
« السابقةمتابعة »